Debat og politik

Kender du serviceloftet?

Af Brian Lyck Jørgensen, Dansk Folkeparti

Folketingskandidat, Nordsjællands Storkreds

Ja, det er et godt spørgsmål, ikke?

Især her under valgkampen lover mange partier guld og grønne skove, samt at de vil tilføre så og så mange millioner og milliarder til at løfte blandt andet ældreområdet i kommunerne. Det lyder super flot og fantastisk, da det demografiske træk indikerer, der kommer en stigning i antallet af netop ældre.

Men i kommunerne er der et begreb kaldet: serviceloft. Det betyder at man kun må bruge et vist beløb på service, altså drift. Bruger man mere, får den pågældende kommune en straf. Det gør alle andre kommuner også.

Så da regeringen sendte 3 milliarder ud i kommunerne, fik eksempelvis Gribskov 8 millioner, men da servicerammen var brugt, røg pengene direkte i kassen, og må ikke bruges.

Helt fint at der er et loft over hvad kommunerne må bruge, men når der tilføres penge til eksempelvis ældreområdet, så skal pengene også bruges på det område.

Det har vi igennem en del år set at kommunerne ikke formår, derfor er vores foreslag i Dansk Folkeparti at der bør laves en ældrelov. Mange ældre får slet ikke tilstrækkelig rengøring, eller det daglige bad som vi mener den ældre skal tilbydes.

Kommentarer